CONCERT
FEBRUARY 3rd, 2018
DOORS OPEN: 19.00
PRICE: 400 kr. + fee
MANDATORY WARDROBE
STAND UP CONCERT

Det er gået stærkt for 19-årige Khalid Legend Robinson, siden han udgav sin anmelderroste debutplade ”American Teen” i marts og modtog den ærefulde titel som Best New Artist til MTV Video Music Award i 2017.

Lyden er sprød R&B blandet med lækre hip hop produktioner og aner til soulen. Tekstuniverset er befriende på en måde, kun en teenager kan være det. Nu tager det unge stjernefrø på turné uden for USA for første gang nogensinde, hvilket også tager ham forbi København til februar.

Khalid voksede op på forskellige amerikanske militærbaser, da hans mor Linda Wolfe gjorde militærkarriere som tekniker og sanger i det amerikanske militærband. Khalid har derfor boet så forskellige steder som sydstaterne, staten New York og seks år i Heidelberg i Tyskland. Gennem high school var Khalid en del af grupperingen omkring sang og musical. Khalid blev hurtigt opdaget af pladeselskabet RCA Records, og hans førstesingle ”Location” strøg direkte ind på de amerikanske Billboard-hitlister og har over 700 mio. streams, hvilket gør Khalid til verdens mest streamede kunstner på Spotify fire dage i træk.

Khalids lyriske univers kredser om hans oplevelser i high school, med referencer til Beverly Hills 90210 og The Breakfast Club, men pakket ind i glitrende soul anno 2017 og med titler som ”8TEEN” og ”Young Dumb & Broke”. Det er en talentfuld, ung gut ud over det sædvanlige, der holder hof i TAP1 til februar, kun en uge før han fylder 20 år

Dørene åbner kl. 19:00

Billetpris: 400 kr. + gebyr

Koncerten er udsolgt, men skriv dig op på venteliste HER