NOISEY FESTIVAL ER DANMARKS NYE TO-DAGES EFTERÅRSFESTIVAL, DER SKAL BRINGE LIV TIL DE LANGE VINTERMÅNEDER MED ET LINE-UP AF BÅDE DANSKE OG INTERNATIONALE ARTISTER I TAP1 FØRSTE WEEKEND I NOVEMBER.

Musikprofilen på Noisey Festival er sammensat af forskellige genrer, der afspejler tendenser hos Noisey og vores publikum. Programmet er sammensat af primært udenlandske artister samt de bedste upcoming lokale acts. Tre af de udenlandske acts har desuden deres debut på den danske koncertscene til Noisey Festival.

Til Noisey Festival til efteråret kan du bl.a. opleve:

Jungle (UK)
Syvmandsgruppen fra London laver infektiøs og funky soul, og deres nye tracks er fuldstændig lige så skarpe som deres første album fra 2014.

Kelly Lee Owens (UK)
Den walisiske producer og sangerinde laver elektronisk musik, der til tider er drømmende, til tider drevet frem af tung bas. Ofte begge dele.

Liss (DK)
Dansk indiepop-gruppe med kæmpe interesse i udlandet. Både store britiske musikmedier og Pharrell har rost dem efter deres første ep.

Nines (UK)
Den britiske road rapper har kæmpet sig ind på hitlisterne med hårde tekster om livet på Londons gader uden at gå på kompromis.

Riverhead (DK)
Dansk punk er ikke død. Slet ikke. Det beviser københavnergruppen, der spiller højt, hurtigt uden at miste det melodiske element.

Sigrid (NO)
Den 21-årige norske sangerindes opløftende, eksperimenterende pop og overvældede stemme har gjort hende til et af de største talenter på den internationale musikscene lige nu.

Stella Donnelly (AU)
Australsk singer-songwriter med en fortryllende stemme, en akustisk guitar og tekster så skarpe, at de kunne gøre de fleste rappere misundelige (første gang i DK).

Westerman (UK)
Den 26-årige singer-songwriter fra London driver britisk pop fremad med sange, der overrasker og fænger uden at miste sin cool (første gang i DK).

Ugly God (US)
Grove punchlines, selvironi og et alsidigt flow har gjort den 21-årige amerikaner til en af de mest hypede Soundcloud-rappere på scenen (første gang i DK).

Læs mere om artisterne og Noisey Festival på hjemmesiden eller Facebook

Billetpris: 600,- for partout, 400,- for endagsbilletter + gebyr

Billetter sælges via billetlugen