GRETA VAN FLEET

TAP1 Koncert Greta Van Fleet

GRETA VAN FLEET ER KLAR MED NY KØBENHAVNSK DATO

Det fremadstormende amerikanske rockband kan nu opleves 16. marts 2019 i Tap1 i København Amerikanske Greta Van Fleet måtte desværre aflyse deres planlagte udsolgte koncert i Tap1 tidligere på måneden på grund af sygdom. Men nu er der heldigvis kommet en erstatningsdato for den aflyste koncert, hvilket betyder, at bandet kan opleves live i København til marts næste år.

Billetter købt til den oprindelige koncert vil fortsat være gyldige til den nye dato, og et stærktbegrænset antal billetter vil blive sat i salg mandag 19. november. Greta Van Fleet kan opleves lørdag 16. marts 2019 i Tap1 i København, og billetter kan købes fra mandag 19. november kl. 10.00 via Billetlugen.dk.

Tidligere skrev vi:
“Rocken er død”. Dét udsagn tror de unge amerikanere i Greta Van Fleet ikke på. Kvartetten tager nemlig afsæt i den klassiske blues-rock fra 60’erne og 70’erne – og dét selvom flere af dem stadig var teenagere, da de sidste år udgav deres første album, ‘From the Fires’.

Det unge bands grundstamme består af tvillingebrødrene Josh (vokal) og Jake (guitar) Kiszka, deres tre år yngre bror Sam (bas) og trommeslager Danny Wagner. Sammen er de unge gutter fra Michigan stormet frem, siden de for et år siden debuterede med EP’en ‘Black Smoke Rising’.‘From the Fires’ vakte rockekkoer hele vejen over Atlanten, og nu drager Greta Van Fleet ud på deres første Europa-turné, hvor de vil betage publikum med deres klassiske rockattitude, der peger næsten 50 år tilbage i musikhistorien. Live har især Josh Kiszka imponeret med sin Robert Plant-agtige vokal og Roger Daltrey-agtige moves, som var han med i The Who. Fans af Guns N’ Roses vil også nikke anerkendende til det unge band, hvilket også forstærkes af at Greta Van Fleet varmede op for Guns N’ Roses i Odense i den forgangne uge.

Da den aldrende Led Zeppelin-forsanger Robert Plant blev spurgt, om han havde nogle unge favoritbands, fremhævede han Greta Van Fleet og sagde, at “de er Led Zeppelin I”, mens han kaldte Josh Kiszka “en smuk lille sanger”.

På dette års NorthSide var der ligeledes dømt en ordentlig dosis klassisk rock fra de fire amerikanere. Allerede i efteråret vender de dog tilbage for at give københavnsk koncert i Store VEGA den 5. november. Og der er god grund til at sætte kryds i kalenderen, hvis man gerne vil have bekræftet, at ikke alle unge mennesker mener, at at rocken er død.

Læs mere om Greta Van Fleet på deres hjemmeside eller på Facebook

—————————

Billetpris:  300 kr. + gebyr
Døre: kl. 19.00
Show: kl. 20.00

Billetter sælges via billetlugen