Greta Van Fleet

TAP1 Koncert Greta Van Fleet

GRETA VAN FLEET – KONCERTEN MED DET HYPEDE BAND FLYTTES NU TIL TAP1

De fire medlemmer i Greta van Fleet har oplevet en massiv hype på det seneste, og denne hype er i den grad også nået til Danmark. Flere steder i Europa har efterspørgslen på billetter været enorm, og derfor flyttes koncerter i både København, Hamburg og Stockholm til større spillesteder. Den københavnske koncert flyttes til TAP1, og alle billetter købt til Store VEGA vil fortsat være gyldige til koncerten i TAP1 eller refunderes, hvor disse er købt.

BRODERBAND FOLDER SIG UD SOM REINKARNATION AF LED ZEPPELIN

“Rocken er død”. Dét udsagn tror de unge amerikanere i Greta Van Fleet ikke på. Kvartetten tager nemlig afsæt i den klassiske blues-rock fra 60’erne og 70’erne – og dét selvom flere af dem stadig var teenagere, da de sidste år udgav deres første album, ‘From the Fires’.

‘From the Fires’ vakte rockekkoer hele vejen over Atlanten, og nu drager Greta Van Fleet ud på deres første Europa-turné, hvor de vil betage publikum med deres klassiske rockattitude, der peger næsten 50 år tilbage i musikhistorien. Live har især Josh Kiszka imponeret med sin Robert Plant-agtige vokal og Roger Daltrey-agtige moves, som var han med i The Who. Fans af Guns N’ Roses vil også nikke anerkendende til det unge band, hvilket også forstærkes af at Greta Van Fleet varmede op for Guns N’ Roses i Odense i den forgangne uge.

Da den aldrende Led Zeppelin-forsanger Robert Plant blev spurgt, om han havde nogle unge favoritbands, fremhævede han Greta Van Fleet og sagde, at “de er Led Zeppelin I”, mens han kaldte Josh Kiszka “en smuk lille sanger”.

Læs mere om Greta Van Fleet på deres hjemmeside eller på Facebook

—————————

Vi kan du afsløre at Greta Van Fleet har det Amerikanske band Goodbye June på som support band!
Hvis du ikke allerede kender dem, kan du læse mere om dem på deres Facebook.

—————————

Billetpris:  300 kr. + gebyr
Døre: kl. 19.00
Show: kl. 20.00

Billetter sælges via billetlugen