The Script vender tilbage til København!

De irske hitmagere udgiver nyt album til november, som de følger op med en tour. Det bringer dem blandt andet tilbage til TAP1 d. 17. marts.

Sidst The Script besøgte København smeltede de hjerter med deres bugnende bagkatalog af iørefaldende pophits og nye sange fra deres 5. album Freedom Child i et tætpakket TAP1. Til marts gentager de succesen og byder igen på hits og ikke mindst nye sange fra deres kommende album Sunsets & Full Moons, som udkommer 8. november.

The Script brød igennem med deres selvbetitlede debut i 2008, og siden har de blandt andet stået bag de storhittende ”Hall of Fame”, ”If You Coul See Me Now”, ”Superheroes”, ”Breakeven” og ”Rain”. Dublin-trioen har solgt over 20 millioner album, været fast inventar på hitlister verden over.

Hvornår: d. 17. marts
Hvor: TAP1, Raffinaderivej 10, 2300 København

Køb billetter her: Ticketmaster.dk
Billetpriser: 350 kr. + gebyr